Jeg har arbejdet længe som ufaglært tjener/receptionist. Jeg vil gerne have papirer på mine kompetencer/blive faglært. Hvad skal jeg gøre?
Du skal kontakte den erhvervsskole, du gerne vil gå på. Det første, skolen skal gøre, er at foretage en realkompetenceafklaring af dig. Bagefter kan skolen fortælle dig, hvor lang tid det vil tage for dig at blive faglært, om du skal have en uddannelsesaftale – og hvilken skoleundervisning, du skal gennemføre. Du kan læse mere om at tage en erhvervsuddannelse som voksen på vores hjemmeside under Erhvervsuddannelser – EUV.
Kan jeg blive faglært gennem AMU-kurser?
Ja, du kan blive faglært gennem amu-kurser. På vores hjemmeside under Efteruddannelse – Fra ufaglært til faglært – kan du læse nærmere om, hvilke kurser, du skal gennemføre. Kontakt den erhvervsskole, du gerne vil gå op. De kan fortælle dig, hvornår de forskellige kurser bliver afholdt, og hvordan du skal tilmelde dig. Du skal som afslutning på forløbet op til en svendeprøve, hvilket den pågældende skole vil sørge for.
Jeg er underviser og skal undervise i et kursus, hvor jeg har brug for inspiration til undervisningen. Hvad gør jeg?
Der er udarbejdet inspirationsmaterialer til mange kurser – men ikke til alle. Du kan henvende dig til Mie – mf@uddsek.dk eller Erik – ejo@uddsek.dk og få hjælp til at finde eventuelt inspirationsmateriale.
Jeg er underviser og har opdaget en faktuel fejl i en amu-prøve. Hvad gør jeg?
Du skal hurtigst muligt kontakte uddannelseskonsulenterne i Uddannelsessekretariatet, så vi kan få rettet fejlen.
Drejer henvendelsen sig om receptionister, tjenere, slagtere, bagere eller konditorer skal du kontakte: Mie Forsberg, mf@uddsek.dk
Drejer henvendelsen sig om gastronomer eller ernæringsassistenter skal du kontakte Erik Overgaard, ejo@uddsek.dk
Jeg er underviser og har spørgsmål til en amu-prøve. Hvad gør jeg?
Du skal hurtigst muligt kontakte uddannelseskonsulenterne i Uddannelsessekretariatet, så vi kan tale om den prøve, som du har spørgsmål til.
Drejer henvendelsen sig om receptionister, tjenere, slagtere, bagere eller konditorer skal du kontakte: Mie Forsberg, mf@uddsek.dk
Drejer henvendelsen sig om gastronomer eller ernæringsassistenter skal du kontakte Erik Overgaard, ejo@uddsek.dk
Hvor finder jeg prøven til et AMU-kursus?
På www.uddannelsesadministration.dk.
Prøverne er digitaliserede og findes også på platformen Multitest. Hvis I som skole ønsker, at jeres kursister skal tage prøverne gennem dette system, bedes i kontakte Mie Forsberg hos Uddannelsessekretariatet, mf@uddsek.dk, så I kan få en databehandleraftale. I kan også tage kontakt til Mie, hvis I ønsker yderligere information om brugen af Multitest.
Jeg har mistet mit svendebrev, kan jeg få et nyt?
Vi kan tilbyde at genudstede et svendebrev til dig. Det koster kr. 550,00 og kan rekvireres ved, at du udfylder formularen som findes på denne side.
Jeg skal bruge mit skolebevis, kan I sende det til mig?
Nej, det har vi desværre ikke mulighed for. Du skal henvende dig til den erhvervsskole, du gik på, da du afsluttede din uddannelse.
Hvorfor har jeg ikke fået mit svendebrev?
Det kan der være flere grunde til.
– Måske mangler vi at modtage din ”Afsluttende erklæring om oplæring” fra din oplæringsvirksomhed den kan du finde ved at klikke på linket her.
– Erklæringen skal din oplæringsvirksomhede udfylde- og sende til os tæt på din udlæringsdato.
– Det kan også være at vi har fået dit svendebrev retur med posten. Måske er dit svendebrev allerede sendt med PostNord – det kan tage op til en uge før du modtager det med posten.
Ring gerne til os via vores hovednummer som er +45 70 60 51 40 eller skriv en mail til post@uddannelsessekretariatet.dk hvis du har spørgsmål til ovenstående.
Hvordan ansøger vi om ændring af uddannelsestiden på en erhvervsuddannelse?
Du skal hente ansøgningsskemaet til afkortninger eller forlængelse her:
Udfyld skemaet og send det til
Gastronom: ms@uddannelsessekretariatet.dk
Tjener og receptionist: hp@uddannelesessekretariatet.dk
Husk, at ansøgningen skal være dateret og underskrevet af både virksomhed og elev ,inden I sender ansøgningen til os.
Hvordan ansøger jeg om at blive godkendt som oplæringsvirksomhed?
Læs mere om hvordan man ansøger til at blive godkendt som praktikvirksomhed ved at klikke her.
Hvordan får jeg hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet til godkendelse som oplæringsvirksomhed?
Hvis dit CVR-nr. endnu ikke er offentliggjort via Virk.dk, kan du ikke udfylde ansøgningsskemaet. Du skal derfor vente, til dit CVR-nr. Er offentliggjort
Når ansøgningsskemaet er modtaget i sekretariatet, vil I efterfølgende blive kontaktet af vores besigtigelsesfolk, som aftaler et tidspunkt med jer, hvor de kan besøge virksomheden.
Hvis du har problemer med at udfylde ansøgningsskemaet, kan du kontakte:
Kok, SMC: ms@uddannelsessekretariatet.dk
Tjener og Receptionist: hp@uddannelsessekretariatet.dk
Hvor kan jeg finde erklæringer om oplæring?
Læs mere om erklæringer og oplæring ved at klikke her.