Vi har talt med fire elever om deres oplevelse med de to uddannelser til smørrebrødsjomfru og catér, som nu er samlet til uddannelsen smørrebrød og catering:
Læs Mies udtalelse
” Mine forældre har en smørrebrødsforretning, så jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at jeg skulle være smørrebrødsjomfru. Nu står jeg i lære hos dem, så det må kaldes et rigtigt familieforetagende. Når jeg bliver udlært, kunne jeg godt tænke mig at arbejde på et stort hotel. Det bedste jeg ved, er nemlig at lave store anretninger – f.eks. flotte roastbeef-fade eller lakseanretninger med dilddressing.
En dygtig smørrebrødsjomfru er for mig, én der kender sine råvarer – og som kan få en kedelig spegepølsemad til at se fantastisk spændende ud. Det er jo vigtigt, at smørrebrødet taler til øjnene.
Ordenssans og hygiejne er også vigtigt. Både med hensyn til råvarerne, men også med hensyn til ens eget ydre. Når man står i en smørrebrødsforretning og har meget kundekontakt, skal man se præsentabel ud.
Fordelen ved direkte kundekontakt er, at du får respons med det samme. Du skal nok få at vide, hvis det er godt eller skidt. Det er fint nok, at kunderne kommer med en god kritik, for så kan vi gøre det bedre eller spørge dem om, hvordan de kunne tænke sig det. Ind imellem kan der være stress på. F.eks. hvis du får en ordre på ti stykker varmt, der skal være færdigt inden for ti minutter, og der så kommer en masse andre kunder og bestiller, telefonen ringer osv.
Smørrebrød er ved at blive in igen. Jeg oplever tit, at de unge står i kø i forretningen for at købe højtbelagt smørrebrød. Måske skyldes det, at de er blevet trætte af burgermad. Eller også er de blevet mere kvalitetsbevidste. “
– Mie, smørrebrødsjomfruelev
Læs Ninnas udtalelse
” De bedste opgaver, man har som smørrebrødsjomfru, er de kreative. F.eks. når du får frie hænder til selv at bygge en buffet op med råvarer, som du selv har valgt. Når kunderne så giver dig en god respons, og chefen bagefter kommer hen og roser dig – så kan det ikke blive meget bedre.
Jeg har arbejdet med mad som ufaglært i en del år, inden jeg kom i lære. Så jeg kan godt klare jargonen og den barske tone, der ind imellem kan være i et køkken. Det kan ske, at det slår gnister mellem den varme stue og den kolde stue. Særligt kokkene har en hidsig jargon, og det smitter selvfølgelig af på os i den kolde stue. Men jeg har en bred ryg, så det preller bare af. Her hjælper det også at have en god portion sort humor.
Som smørrebrødsjomfru skal du kunne stå inde for de råvarer, du arbejder med. Det er også en fordel at have et venligt væsen. Brænder du for at arbejde med råvarer, så spring ud i det og se det positive i det negative. Det kan da godt være surt at stå og skære agurk og skrælle kartofler en hel dag, men når der så står en flot agurkesalat og kartoffelsalat på buffeten, så er det hele alligevel ikke så surt.
Du skal selvfølgelig også kunne bruge dine hænder. Og være glad for mad. Kombinér det med en god smagssans og evne til at lytte til, hvad folk gerne vil have – så bliver du en god smørrebrødsjomfru. “
– Ninna, smørrebrødsjomfruelev
Læs Helles udtalelse
” Jeg har altid godt kunne li´ at have med mad at gøre. Jeg hørte om uddannelsen gennem kommunen og startede i arbejdstræning her i rådhusets kantine. Efter 1½ uge spurgte chefen, om jeg ikke kunne tænke mig at komme i lære som cater, og det kunne jeg mægtig godt. Så vi lavede en uddannelseskontrakt, og nu er jeg snart udlært. Jeg synes, det er spændende med al den kontakt, man har til både kunder og leverandører. Her skal man virkelig kunne vende på en tallerken, for der er et stort spring fra at tale med vaskemanden, der kommer og henter klude og kitler – og så til at tale med slagteren, der leverer kødudskæringer og pålæg.
Med tiden har jeg lært alle kommunens folk at kende, for de kommer og spiser her hver dag – og de roser altid vores mad meget. I en personalekantine kan man gå og hygge om folk, og vi kan mærke, at de sætter pris på os. Det er flere gange dagligt, at vi hører bemærkninger som ”Nej, en god mad I har lavet” eller ”Ih, hvor det smagte godt”. Det er rigtig skønt.
Vi har en meget stor og flot salatbar med hjemmelavede dressinger og selvfølgelig dagens ret. Det kan være pariserbøf, stegt flæsk med persillesovs, koteletter med grøntsager osv. Her lytter vi også til ønsker fra kunderne. Der er f.eks. nogle unge fyre, der elsker boller i karry, og det kommer de hele tiden og spørger efter. Så det er dagens ret hver 14. dag. Vi har også nogle små boller, som vi bager hver dag, og de går som varmt brød. Om torsdagen er der ekstra run på i kantinen, for der har vi torsdagskage – f.eks. lagkage, frugttærte, mousse osv. Og hvis vi har fundet en spændende opskrift derhjemme – f.eks. i et ugeblad eller på TV – så er vi velkomne til at komme med den og prøve den af i kantinen.
Det er et varieret arbejde, og jeg laver meget andet end mad. F.eks. sidder jeg også ved kassen, tager imod penge, sørger for vekselpenge og laver kasseopgørelser. En gang var jeg lige ved at gå op i en spids, fordi der manglede 2000 kr. i kassen. Jeg talte og talte, regnede og regnede – og endelig til sidst viste det sig, at der i virkeligheden var 10,50 kr. for meget i kassen. Så syntes jeg godt, at jeg kunne gå hjem med god samvittighed.
Det er selvfølgelig ikke lutter lagkage det hele. Det værste jeg ved er, når vi har hovedrengøring. Så skal vi rense lofter, emhætter og riste, og det er et hårdt og tungt arbejde. Og jeg må også sige, at vi har en arbejdsdag, hvor der virkelig er knald på. Det har jeg det til gengæld godt med. “
– Helle, caterelev
Læs Tutts udtalelse
” Jeg er i lære i en stor personalekantine, hvor der dagligt kommer ca. 1500 mennesker og spiser. Kantinen er splinterny og meget stor og flot. Her har vi en stor buffet med salatbar, lune retter og dagens ret. Det kan f.eks. være wokgryde, kalkunfrikadeller med en lækker sovs, grøntsagsretter med pasta osv. Og har du en god idé eller nogle lækre opskrifter, så kan du bare komme frit frem med det. Min chef bruger Internettet meget til at finde spændende opskrifter – f.eks. andebryst på jordbær og rucolasalat.
Jeg arbejder i det ”kolde” sammen med 7 andre. Det ”varme” består af en 5-6 stykker. Her er der f.eks. en kok, der står og bager brød hele dagen. Det er et stort sted, jeg er, og det betyder, ar arbejdet indimellem kan være lidt trivielt. Skal man lave tunsalat til 1500 mennesker, så har man ligesom fået nok af det den dag.
Jeg er helt klart mest til det kreative – dvs. kunsten at forvandle en kedelig leverpostej til et helt udstyrsstykke. Jeg elsker at lave anretninger og flotte tallerkner. Det siger noget om, at man som cater skal have sans for, at få tingene til at se pæne ud. Ellers duer det ikke.
Jeg valgte uddannelsen til cater, fordi det var en hurtig og overskuelig uddannelse at tage. Når jeg bliver udlært, kunne jeg godt tænke mig at få en køkkentjans i en børnehave. Det må være skægt at have med børn at gøre, og inderst inde har jeg faktisk en drøm om engang at blive pædagog. “
– Tutt, caterelev
