Uddannelsessekretariatet søger administrativ medarbejder

Uddannelsessekretariatet søger en rutineret, engageret og selvstændig administrativ medarbejder til svendeprøveadministration, uddannelsesstatistik, mødeplanlægning m.v.

Du skal indgå i et samarbejde med et mindre team af administrative medarbejdere. Alle medarbejdere refererer til sekretariatschefen.

En omfattende del af dit arbejde er centreret om servicering af censorer til svendeprøver, registrering af karakterer, udstedelse og forsendelse af svendebreve samt udtræk af data til statistiske formål.

Lettere sagsbehandling og korrespondance med eksterne aktører, statistik og lagerføring af medaljer, håndtering af digital og fysisk post, telefonpasning samt møde- og konferenceservice er andre væsentlige opgaver.

Kendskab til erhvervsuddannelserne, fakturering og erfaring med studieadministrative systemer som EASY-A og EASY P- samt udarbejdelse af uddannelsesstatistik er en fordel.

Vi lægger vægt på:

at du er god til at servicere virksomheder, elever og skoler

at du sætter kvaliteten af dit arbejde højt og har styr på dine ting

at du kan lide at samarbejde med andre

at du er velformuleret på skrift og i tale

at du er udviklingsorienteret i din tilgang til jobbet

Hvem er vi?

Uddannelsessekretariatet er en forening stiftet af HORESTA og 3F. Vi er 8 medarbejdere, der arbejder med udvikling af erhvervsuddannelser til hotel- og restaurantbranchen og arbejdsmarkedsuddannelser til jobområder inden for bagerier, slagterforretninger & slagterier, institutionskøkkener, kantinekøkkener, hoteller og restauranter. Vi betjener de paritetisk sammensatte udvalg, der udvikler og beskriver uddannelser inden for disse områder. Du kan læse mere om os på www.uddannelsessekretariatet.dk

Noget for dig?

Hvis du tænker, at denne stilling lige er noget for dig, så send os din ansøgning og CV via linket i annoncen senest den 8. januar 2021 kl. 12.

Har du spørgsmål til jobbet, er det velkommen til at kontakte sekretariatschef Sandra Trasborg Hansen på sh@uddannelsessekretariatet.dk.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men 30 timer pr. uge er også en mulighed. Stillingen ønskes besat snarest og senest 1. marts 2021.