FKB22792018-06-22T15:25:33+00:00
Loading...

I en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) kan man få indsigt i helheden i det pågældende jobområdes arbejde og uddannelsestilbud. Derfra er det muligt at finde lige det kursus eller de kurser, der passer til den enkelte medarbejder og i den enkelte virksomhed.

I området, Reception, servering og service, er kurser inden for bl.a. servering, personligt salg, rengøring, vin og dørmænd. Jobbene inden for området omfatter servering på restauranter, hoteller m.m. samt gæstebetjening og service på hoteller, konference- og feriecentre. Arbejdspladserne kan deles op i 3 områder: Hoteller, kroer, wellness- og konferencecentre, hvor arbejdsopgaverne bestemmes af virksomhedens koncept. Gourmetrestauranter, hvor service og servering er en integreret del af det produkt arbejdspladsen sælger. Restauranter og cafeer, som i stor grad beskæftiger ikke-faglærte medarbejdere.

Arbejdet favner en bred vifte af ydelser, der dækker gæstebetjening i forbindelse med bespisning, ophold og/eller overnatning.

Jobbene varetages af faglærte tjenere og juniortjenere, faglærte receptionister og juniorreceptionister, faglærte hotel- og fritidsassistenter og ikke-faglærte medarbejdere.

Oversigt over kurser

Fælles kompetencebeskrivelsen i pdf-fil

Til ufaglærte, som arbejder i receptioner, har vi udviklet et særligt forløb “Fra ufaglært til faglært receptionist”.

Til ufaglærte, som arbejder med servering, har vi udviklet et særligt forløb “Fra ufaglært til faglært tjener”.

Udvalget har de seneste år fået udarbejdet følgende rapporter inden for området:

  • Receptionistens ændrede rolle og deraf afledte kompetencebehov – december 2017
  • Strukturforløb til receptionist – maj 2016
  • Kompetencebehovet for medarbejdere inden for hotel- og restaurantområdet i relation til gæstebetjening – september 2014
  • Strukturforløb til tjenere – november 2012
  • Begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantområdet set i forhold til gæstebetjening – november 2011
  • Dørmænd på vagt – februar 2008

Følgende kompetenceområder indgår i FKB’en:

  • Bararbejde og Barista: Man skal kunne fremstille og servere varme og kolde drikke – med og uden alkohol samt tilbehør.
  • Servering: Man skal beherske engelsk og gerne menu-fransk. Man skal kunne arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre. Jobbet kræver basale it-kundskaber. Menu- og drikkevaresammensætning kræver nært samarbejde og kommunikation med køkkenmedarbejdere og leverandører samt indgående kendskab til arbejdspladsens målgruppe.
  • Opdækning og afrydning: Man skal kunne følge opdækningsreglerne med indsigt i farvers signalværdi og forståelse for sæson, dekoration og pris.
  • Intern kommunikation og samarbejde: Den enkelte medarbejder indgår i et team, hvor både den enkelte og teamet skal være i stand til at samarbejde med medarbejdere og team i andre jobområder på arbejdspladsen. Man skal kunne håndtere stress.
  • Kommunikation og gæstebetjening: I aflæsning og betjening af den enkelte gæst indgår psykologisk forståelse, situationsfornemmelse, kulturel indsigt, beherskelse af kropssprog og nonverbal kommunikation. Man skal også beherske fremmedsprog.
  • Reception: Man skal kunne informere og vejlede gæster om turistattraktioner, videreformidle information vedrørende klargøring af værelser, mødefaciliteter m.m. Samarbejds- og koordineringsevner samt it-færdigheder, herunder brug af Internet, er væsentlige.
  • Dørmandsarbejde: Arbejde i døren findes typisk i nattelivet og ved events/arrangementer med offentlig adgang til udskænkning, for at sikre sikkerhed og tryghed  Autorisation som dørmand gives med baggrund i den gennemførte AMU-uddannelse ”Dørmandsuddannelsen – grundlag for autorisation” af politiet i ansøgerens politikreds.
  • Service ved gæstefaciliteter: Man skal kunne vedligeholde, opsætte, nedtage og klargøre de særlige faciliteter, som arbejdspladsen tilbyder gæsterne. Derfor skal man have praktisk-tekniske færdigheder og kunne arbejde selvstændigt.
  • Service ved rengøring af produktions- og gæsteområder: Man skal have produktkendskab og kunne tage hensyn til hygiejne, miljø og ergonomiske forskrifter.
  • Wellness og oplevelse: Man skal kunne markedsføre og vejlede gæsterne i forhold til de wellness- og oplevelsesprodukter virksomheden tilbyder.